bændel
bændel·tang| bændel | bændel·tang |
subst. _ med sideformen bændels·orm. _ afvigende 1.sms.led: bæñèÏs´ $Hundslund.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. hon spi¿s å spi¿s å æ li· tøñ¶, hon tråw¶è sjæ϶ te hon hå¿è èn ¡bæñèÏsªwår¶m = hun spiser og spiser og er lige tynd, hun tror selv, at hun har en bændelorm. $Hundslund.
| bændel | bændel·tang |
| Sidens top | |