bælpendes
bæls·dreng| bælpendes | bæls·dreng |
subst. _ med sideformen bælsing (spor. i Vends). _ (l/Ï K 4.8:) bæls _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; bæ÷ls Vends; bæl·s Læsø.
[muligvis dannet til Ìbælg 6]
1) = halvvoksen dreng; tjenestedreng på en gård; normalt 14´17 år gammel, endnu ikke voksen nok til at udføre karlearbejde [NJy, Him, spredt i Midtjy (± Djurs), spor. i Sydjy´N; se kort; syn.: bæls·dreng]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Bels ¨ er en Dreng, der ¨ bruges til Vogter eller Røgter. Deraf kommer Øgbels, som passer Heste, Koebels, som passer Køer, Faarbels, som passer Faar. Røst.1808. Bæls ¨ = Arbejdsdreng paa en Gaard. ¨ Han river Hø og binder Korn op ved Mejningen ¨ Sædvanligvis løber han ogsaa efter Hestene, naar de skal ¨ vandes ¨ En ældre Person, der ikke kan gøre Karls Arbejde, kan ¨ godt tjene som Bæls, men det er selvfølgelig en Skam for ham. Lars.Ordb.30. (i remse:) De É prò¿l å wæ kò¿l, de É trÉls å wæ bÉls, de É knøwèr å wær høwèr = det er pral at være karl, det er træls at være bæls, det er bedre at være hyrde. $Børglum.
2) = barn, mand (sj. kvinde) el. dyr, som er kraftig, tyk, fed (stedvis med bibetydning af ond, uregerlig, lumsk) [spredt i Midtjy, spor. i NVJy og SØJy] (om) Dreng af triveligt Udseende (siges) "siken Bæls". Fogh.1828. Der staar en Bed’ paa mi Narmarks´Towt, / han er saa blævvendes fied; /aa slagt den Bels te wor Bojel, bitte Mett, / skal blyw ret en skjønne Plasir = der står en bede (jf. Ìbede) på min Nørremark´toft, den er så blævrende fed; at slagte den bæls til vort bryllup, lille Mette, skal blive en ren fornøjelse. Aakj.UA.18. \ (hertil, muligvis ved sammenblanding med Ìbælg 5:) Bels = Bugen paa en Tønde. *Him (Becher.ca.1815).
| bælpendes | bæls·dreng |
| Sidens top | |