bælg·triner

bælg·tyk

bælg·træder

subst.

[< Çbælg, træde x; spor. i Nørrejy og på Als; syn.: bælg·triner]

= person, som træder orgelbælgen. Åm æ søn·de war Aj·s bælletræjje ve æ år¶gel = om søndagen var Anders bælgtræder ved orglet (i kirken). Ejsing.Salling.187.

bælg·triner	bælg·tyk
Sidens top