bælge·drikkebælg·fed

bælgende

adj. _ med sideformen bælgendes. _ (l/Ï K 4.8; n/ñ K 4.4:) bælèndès alm.; også bælèndè spor. i Nordjy; også bælèñès $Tvis.

[vel dannet til Èbælg´; spor. i Nørrejy og VSønJy; syn.: bælg·mørk]

som forstærkende adj. el. adv. (især i forb. bælgende mørke, bælgende mørkt). de æ så bælèndès mørk i aw§tèn = det er så bælgmørkt i aften. Bjerre. Kvier og kaade Plage ¨ æder sig bællende fede paa det ¨ saftige Græs. Lidegaard.GF.83.

bælge·drikkebælg·fed
Sidens top