bås·grob
bås·holt| bås·grob | bås·holt |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡bås®gulv (ØSønJy´S). _ afvigende 1.sms.led: også Ábås´ ØSønJy´S.
[< Ìbås 2; VSønJy (med tilgrænsende egne af SVJy), ØSønJy´SV, spor. i øvrige SVJy´S og i ØSønJy´N og ´M; se kort; syn.: bås·gang]
 |  Tæt afhjemlet |
= staldgulv; jf. HundredeAar.58 (med ill.). æ ¡bå·sªgo϶ vår a ¡stjen·bro, mæn ¡hæn ¡me§t ¡ar lå·j æn raj ¡ba¿ñ ¡ste¿n ¨ ¡me§t å è ¡bå·sªgo϶ vå dèr èn ¡ke·¬ mæ èn ¡lå© ªæw¶èr = Staldgulvet var af Stenbro, men hen midt ad lå en Rad banede Sten (hugget jævne på den ene side) ¨ midt på Staldgulvet var der en Brønd med et Låg over. ¨ Båsgroven var af Kampesten (på en bestemt gård); kun ved Køerne var den af Brædder. $Vodder.
| bås·grob | bås·holt |
| Sidens top | |