bånd·jern
bånd·lagt| bånd·jern | bånd·lagt |
subst. _ afvigende 1.sms.led: også bòj´ Vends; bån´ $Læsø; også skrevet *bun´, *bund´, *bonde´. _ afvigende 2.sms.led: også ´®knyw Thy.
[MØJy, hovedparten af Ommers og Bjerre, spredt i øvrige Nørrejy, spor. i SønJy´N; se kort; syn.: spån·kniv]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= metalklinge, 30´40 cm lang, i hver ende forsynet med et håndtag vinkelret på klingen; håndværktøj, hvormed man bearbejder fastspændt emne af træ, fx til træsko, hjulege, tøndestav, plejl, tøjrpæl; brugt især af træskomagere, hjulmagere og bødkere samt i »huggehuse på gårde (jf. bånd·stol); jf. FoK.1973.15 (ill.). Man brugte (til træskomageri) to Baandknive, en bredere og en smallere. Med den bredere blev siderne afpudsede og bederne renskåret (jf. Çbede 3), medens det finere afpudsningsarbejde i bunden og snuden blev foretaget med den smalle. HimmerlKjær.1958.172. (river, skovlskafter, plejl´slagvoller mv.) stod Karlene og lavede ¨ i Huggehuset ved Hjælp af Baandkniv og "Tællehest" (jf. tælge·hest). AarbVejle.1926.36.
| bånd·jern | bånd·lagt |
| Sidens top | |