båds·gildebåds·lod

båds·hage

subst. _ med sideformen båds·hager (Als). _ afvigende udtaler: ¡bosa·© Bjerre; båsachè AlsOrdsaml.

[sideformens sidsteled omtolket til nomen agentis; spredt afhjemlet]

= rigsm.; bl.a. brugt til at dreje møllevinger, når sejlene skulle af eller på. èn ¡båsªha·© kan bruges ¨ til at holde (mølle)vingen ved Jorden, hvis det kun blæser lidt, så »Persen ikke bruges. MØJy. (talemåde, med varianter:) Fem Fingre er beder som (= bedre end) en Bådshage. SønJy (Kok.Ordspr.92). _ (med spec. udformning af redskabet:) Vi havde bådshager med ¨ tværpind i øverste ende (når man stagede en »kåg frem). ØHanH (AEsp.VO.II.131). De fleste marskboere gik med bådshage, når de slædede tagrør ¨ Bådshagen var, uanset navnet, fremstillet til isvandring ¨ Når bådshagen var foretrukket af rørskærerne, skyldtes det ¨ (at) man med (dens) krumme krog kunne trække slæden op, hvis den gik gennem isen med sit rørlæs. VSønJy´S (AMøller.BM.101).

båds·gildebåds·lod
Sidens top