båd·mand
Ìbåds| båd·mand | Ìbåds |
verb. _ bò·n ´èr ´t ´t
[jf. vestnordisk batna (= blive bedre); spredt i Vends; fortrinsvis i ældre kilder]
= gavne, virke; forslå, batte. de war noo, der bòònt (= det var noget, der gavnede), fx. om en tiltrængt regn. AEsp.VO. haçj ga ham i lu·sèµ, de bå·nt = han gav ham en lussing, så det forslog. Røjkjær.Opt. (talemåde:) de ær èn gle· å tjyr i sle·, mæn de ka bò·n å tjyr i kò·n = det er en glæde at køre i slæde, men det kan bådne (dvs. det batter for alvor) at køre i kane. $Børglum.
| båd·mand | Ìbåds |
| Sidens top | |