ave¡nant
ave·rod| ave¡nant | ave·rod |
subst. _ aw(è)n¡tå¿s Samsø, Mols; *aventas Han, SletH (Him); hawèn¡tå¿s Thy´S; afèn¡tå¿s Fjends, Djurs´N.
[< fransk avantage (via ældre rigsmål advantage = fordel, glæde)]
1) = plads; adgang [jf. ØMO. avantage; fortrinsvis i ældre kilder fra Samsø] naar nogen skulde køre ind i Gaarden, blev der sagt: Væsgued kom endenfaa de æ fri aventaas = (værsågod kom indenfor, der er fri aventas) der er god Plads. NSamsø. Fri aventaas har en der er bleven kærrest med en Pige og har faaet fri Adgang til (at besøge) hende. NSamsø. \ (hertil vel:) Aventaaes = Bekvemhed. *Mols (Bøtt.Æbeltoft.360).
Forrige betydning - Næste betydning
2) få/have (en) aven¡tas til = blive/være forelsket i; få lyst til [vel videreudvikling < betydning 1; spor. i Midtjy] han wa glai te Pigen, aa han had en Affentaas te hin; han tøt di ku pas te hinaan = han var glad for pigen, og han havde lyst til hende; han syntes, de kunne passe til hinanden. Djurs. mon Hans skul vær ve o fo aventas te Else; de ku sie ud te et = mon Hans skulle være ved at blive forelsket i Else; det kunne se ud til det. Hards.
3) = uro, postyr, forvirring; fest og ballade [muligvis sammenblandet med a¡ras; Viborg´egnen, Djurs´N, desuden $Tved, spor. i øvrige Vestjy´N, Han og på Samsø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Vistoft.ca.1825. Her har været en faale Affentaas hiele Dagen saa a haar ikke havd Tid til at faa nued laved = her har været et værre postyr hele dagen, så jeg har ikke haft tid til at få lavet noget. Djurs. han holdt en værre aventas med pigerne. Han.
| ave¡nant | ave·rod |
| Sidens top | |