avelig
ave¡nant| avelig | ave¡nant |
adj. _ afvigende 1.sms.led: aw¶´ $Agger, $Vejrum. _ 2.sms.led (tryksvagt): ´®løs, ´®lès
[< Ìave; jf. norsk agelaus, svensk agalös; Hards (±Ø, ±SV), desuden $Agger, spor. i ældre kilder fra Vends, MØJy og SVJy; se kort; syn.: skarn·vorn]
 |  Tæt afhjemlet |
= uregerlig, uartig. Anchersen.ca.1700. Aveløs eller Avløs = som mangler Ave, vanartig, utøilet (om uopdragne Børn). NFogtmann.1812. hañ ær så awløs ¨ te dær ær iµen Rå· te ham = han er så aveløs, at der ikke er nogen råd for ham. Hards (Røjkjær.Opt.). (talemåde:) Hvæm¶ dæ awwløs löw¶e, han æærløs døe = den der lever aveløs, han dør æreløs. MØJy (Sgr.I.84). \ (også) = utøjret (om kreaturer). *MØJy.
| avelig | ave¡nant |
| Sidens top | |