Ìaveavelig

Se også Ìave (subst.)

Çave

verb. _ aw·/a·w (K 2.6) alm.; a÷w Vends. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; aw¶èr $Tved; aw¶ $Todbjerg. _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; ´t MØJy. _ ptc.: ´et (K 6.1) NJy, MVJy, $Vorning; ´¶et (K 6.1) Him, Bjerre, Sydjy, SønJy (vsa. ´èt $Hostrup); a¶wè Vends; a¿wt MØJy (dog aw¶t $Todbjerg).

[Nørrejy, spor. i SønJy]

= tugte, revse, irettesætte. Anchersen.ca.1700. ¡bø¿n æ ¡tit ¡trasi, di ska ¡a·wès i ¡ti· = Børn er tit trodsige, de skal aves i Tide. $Gosmer. Ta dæ i ¡awt, ¡hæjsen skaÏ ¡a ¡aw· dæ = tag dig i agt, ellers skal jeg ave dig. Hards. \ (spec. om dyr) = afrette, dressere [spor. afhjemlet] ¡Hunj¶èn æ ¡møj¶ ¡lyj·n, så dænj æ ¡næm¶ å ¡aw· = hunden er meget lydende (lydig), så den er let at ave (dressere). $Haverslev. \ (om træer, buske etc.) = beskære, holde nede [spor. afhjemlet] Melsen.1811. a ma ha de pÉÉrtrɶj aw¶we æ bette kon; de blywwer få stu¶t = jeg må have det pæretræ studset en lille smule; det bliver for stort. AEsp.VO. \ (spec.) = tilpasse. også aw· en Sten, når den ikke vil passe, hugge noget af ¨ når man lægger Stenbro. *SVJy.

Ìaveavelig
Sidens top