ast·gal
astle| ast·gal | astle |
subst.
[< Ìast; spor. i Nørrejy; syn.: ast·gab]
= rumpehul, røvhul. Olelai.ca.1700. de ka gaat ske, te et lam blywwe føjj ujn ahshwol, men saa ka di gaat rejjes, men en ska ha faastand o et = det kan hænde, et lam bliver født uden rumpehul, men så kan de godt reddes _ men man skal have forstand på det. MØJy. (talemåde:) han havde lige så mange öjne som asthuller (jf. ast·gab). SønJy (Krist.JyA.VI.291).
| ast·gal | astle |
| Sidens top | |