asseassie

assibes

adj. _ med sideformerne assi¡bese, assibet (sidstnævnte form i det rødt omkransede område på kortet ndf.). _ ¡asiªbe¿s HadsHÌ; asi¡be·s $Todbjerg; *assibe(e)s Ommers, MØJy´ØÇ; ¡asi®bèt GjernH (F.); *assibet Fjends´Ø, MØJy´V, sideform i ´NÈ.

\ Ìogså ¡jasiªbe¿s $Hundslund; Çogså *assibessen spor. i MØJy´NØ; Èskrevet *assibet(t), ´bedt PJæger.

[af uvis opr.; vel forvanskning eller misforståelse af et fremmedord, evt. græsk asebês (= ugudelig, fræk), el. fransk assidu (= arbejdsivrig, flittig, ihærdig); Ommers, størstedelen af MØJy (med tilgrænsende egne af Fjends); se kort; syn.: asper]

Tæt afhjemlet

= ivrig, forhippet, opsat (på); utålmodig, ilter; forjaget; ustyrlig (om dyr). naar vi Børn stod og trippede for at komme i Byen eller ud at lege, sagde Farmor: det er svært saa Assibes som I er. GaltenH. te di ¨ ku væ saa assibedt ætte aa fo dje gue Dætter swejset sammel mæ en Laben som August, wa dæ manne som stusset øue = at de kunne være så opsat på at få deres gode datter svejset sammen (dvs. gift) med en laban som August, var der mange der studsede over. PJæger.H.62. ¡væ¶ ¡no it så ¡asiªbe¿s, ¡ta¶ èt ¡heÏè ¡Ïet øwè¡Ïoµs, èn ska væ tåÏ¡mo¿Ûi = vær nu ikke så fortravlet (nervøst forhastet), tag det lidt »overlangs, man skal være tålmodig. $Gosmer. "Assebe·s" ¨ anvendtes hvis en Karl var rent tosset efter en Pige. Ommers. En Dreng morede sig med at brøle ligesom Køerne ¨ Konen forbød ham det: "Ka do la de Huien væe, do gjø dem jo hiel assibes" = (kan du lade være med den hujen, du gør dem jo helt) tummelumsk. Ommers. (talemåde:) di æ så ¡asibet som en skij¶ i èn pa læjèbòws = de er så assibes som en fjært i et par læderbukser (der ikke kan komme ud). Skanderborg´egnen (F.).

asseassie
Sidens top