aske·skuffe
aske·trug| aske·skuffe | aske·trug |
adj. _ med sideformen askeret. _ å·skè/å·skèt (K 6.1) alm.; åskèrè Vends, sideform i MØJy.
[spor. i Nordjy, MØJy og SVJy]
= tilsnavset af aske. disse »bladkager blev ¨ sat direkte ind på ovnbunden ¨ Børnene fik disse kager og spiste både kagen og bladet ¨ Selv om bladet nok kunne være lidt "å·ske" (fra ovnbunden), smagte bladkagen godt. SVJy. de wa it så gåt hwes brø¿èrèn wa å·skèt ånè¡nej¶èn; mæn de wa¶ èt eµèn re·nfa¿è ku·èn, dæ kjæ·ñ = det var ikke så godt, hvis brødene var askede underneden; men det var der ingen renfærdig ¨ kone, der kendte (dvs. det skete aldrig for en renlig kone). $Hundslund. kom her hen o fo di bowser bostet, saa aaske som do da æ bløwen = kom herhen og få dine bukser børstet, så snavset (af aske) du dog er blevet. SVJy.
| aske·skuffe | aske·trug |
| Sidens top | |