aske·onsdag
aske·pus| aske·onsdag | aske·pus |
subst.
1) = den herregårdskarl, der kørte aske på møddingen [spor. i Him og Ommers] Jeg blev nemlig Askepisker ¨ paa en tohjulet Kærre, trukken af en Stud, skulde jeg daglig køre Asken fra Borggaarden ned paa Møddingen i Ladegaarden. KSkytte.JB.II.106.
2) = dovenlars, dumrian, hjemmefødning etc. [< navnet Esben askepisker (samme figur som Esben askefis); spor. i Østjy´M og ´S; syn.: aske·fis 2] En Enkekone havde en Dreng, der var saa doven. I byen kaldte de ham ikke andet end Askepiskeren, for det han stod gjærne og piskede i Asken. Krist.JyF.XII.139. "Aa, pas dig selv, din Askepisker", sagde de. Krist.JyF.V.54.
| aske·onsdag | aske·pus |
| Sidens top | |