arve·part
arvet| arve·part | arvet |
subst. _ el. (i to ord) arvet sølv.
[spor. i Nørrejy]
= sølvting, der er gået i arv. (overført:) I ældre Tid tillagdes arvede Sølvgenstande en egen Lægekraft, idet en lille afskrabet Spaan blev indgivet baade syge Mennesker og Dyr. En Mand i Nibe har en Sølvske med 2de Hulsnit paa øverste Ende af Skaftet ¨ saavel Sognets Folk som fjerntboende kom jævnlig til hans Fader om "Arvesølv". Him. Det gjaldt om at faa Børnene tidligt døbt; thi inden Daaben søgte Dværge og »Ellefolk at faa fat i dem og forbytte dem. Til Beskyttelse før Daaben skulde Børnene derfor have Staal eller Arvesølv paa sig i Vuggen. Grüner´Nielsen.LGD.171. ¡dæñ¶ slaw ¡hå·rèr, di ska ¡tå¿s mæ ¡ar¶èÛ ¡sÒl¶ = den slags harer (som er forheksede), de skal tages (dvs. skydes) med arvet sølv. Thy.
| arve·part | arvet |
| Sidens top | |