arve·gods
arve·mærke| arve·gods | arve·mærke |
subst.
[spor. i Nørrejy]
= (andel i) arv. (overført:) de Drengi legger aa bruge Muj, de æ wal sajt i Arrelø ætte dæ, faa do ser jo olste aa memmer mæ Muj = at drengen ligger og bruger mund, det er vel sagtens en arv efter dig, for du sidder jo altid og mimrer med munden. Thise.NKÆ.101.
| arve·gods | arve·mærke |
| Sidens top | |