![]() | ![]() |
verb. _ 1.led: arè´, ari´ alm.; alè´, *alo´ ældre form i Vends. _ 2.led: (v/w K 3.1; »´ere:) ´wij¶r, ´vi¶è etc. _ bøjning: se ´ere.
1) = ankomme [< rigsmål; spor. i Nørrejy] Muer hon hae ållere wat op læeng, da wi ajjer ariwire = mor, hun havde allerede været oppe længe, da vi andre kom anstigende. Engelund.KletP.II.20. naaboi ¨ saave te jens at haj tøt haj skuel skryv te her medesam at hon var velkomen te aa faa plasen ¨ aa tov dav æter da arivier hon = naboen sagde til Jens, at han syntes, han skulle skrive til hende med det samme, at hun var velkommen til at få pladsen (som husholderske hos ham) og to dage efter ankom hun. EJensen.K.38.
2) = ske, hænde (sig) [< ældre rigsmål; spor. i Nordjy og Østjy´M] de ku da ja·n alè¡wij¶r = det kunne da gerne ske. Vends (F.).
![]() | ![]() |
Sidens top |