arrig·fugl
Ìarrild| arrig·fugl | Ìarrild |
subst. _ med sideformen arg·hed. _ 1.sms.led: samme udtale som plur. af »arrig. _ genus: stof´neutr. el. (især i betydning 3) fk. _ plur. (i betydning 3): ´er (K 6.2).
[< Ç´hed]
1) = vrede, arrigskab [< arrig 1; spor. afhjemlet] (af eventyr) Rige´Bror ¨ flenger et Stykke (af en flæskeside) af til ham (dvs. broren) i Arrighed og siger: "Der har du det og gå så til Helvede med det." Grønb.Opt.89. Han slåw è ¡Vindèrèr ¡ind a ba¶r ¡Arèhe¶r = Han slog Vinduerne ind af (den) bare Arrigskab. HostrupD.II.1.19.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ondskab [< arrig 2; spor. i SVJy og SønJy] KAagaard.BTL.222. ¡Sår¶n ¡Arèhe¶r! å pisk ¡löj¶s å ¡di stakèls ¡Hæ·st. Di ¡kund· jo ¡í ¡træk e ¡Vún, han haj lajt ¡möj¶è få möj¶èr å¶, ¡dænd ¡Slobèrt = Sådan Arrighed (Ondskab), at piske løs på de stakkels Heste. De kunde jo ikke trække Vognen, han havde læsset meget for meget (alt for meget) på, den Slubbert. HostrupD.II.1.18.
3) = uartighed; skarnsstreger [< arrig 3; spor. i ØSønJy´Ø] Det (at karlen var faldet af hesten) havde jo kun Jacob altsammen voldt ved sine Konster udaf bare "Arrighed" ¨ Thomas Præst ¨ revsede Jacobs Skarnvornhed. Feilb.FH.38. (plur.:) do må itj gö ¡arèªhe·è = du må ikke lave Skarnstreger. HaderslevH.
| arrig·fugl | Ìarrild |
| Sidens top | |