arm·stærkÇarne

Se også Çarne (verb.), Èarne´ (sms.led)

Ìarne

subst. _ med sideformen arning. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3, K 1.9, K 4.9. _ genus: fk. alm.; mask. Vends (K 7.2), Samsø; mask. el. fem. øvrige Djurs´Ø (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

\ Ìogså ò·j i ´SØ (jf. AEsp.Nordjysk.II.5); spor. ò·neµ; Çogså å·çj, å·j i Han´Ø og Vends´SV (jf. AEsp.Nordjysk.I.95 + II.5); Èogså å·n Mors, Sall; ¢udtalt med relativt lukket å· (ofte optegnet ) i MØJy´S og SØJy; også å·µ spor. i MØJy´S og Sydjy.

 Næste betydning

1) = undergrund [spor. i Vends og Hards; forældet] (indberetning 1735:) (jordbund) med en her saakaldet rød Arne under, som er en rød, stenigt, haard Sandgrus. AarbVends.1917.51. æ å·n ær fu¬¶ a gru¿s = undergrunden er fuld af grus. Hards (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = bund i stor, muret bageovn [1685: (bf.) Aannen (JySaml.1Rk.IX.230); syn.: herd] I Ovnens Bund, Arnen, var der under Teglstensgulvet et Lag af store Kampesten for at holde paa Varmen. $Løjt. Naar "æ stuu" (= tørvestakken, jf. stuge x) i løbet af en times tid var brændt ned, gjaldt det for manden om at faa ilden raget omkring til ovnens sider og kroge, saa "æ aaen" (arnen) blev jævnt varmet over det hele. Var det nær udbrændt, ragedes med ovnragen gløderne hen foran i ovnen. Og nu skulle "æ swaat mand" (= den sorte mand, jf. mand x) lyses ud. To, tre tørre lyngknipper blev i haandfuldvis ved et raskt tag kastet ind bag i ovnen. Frifelt.SG.198. Naar ovnen var fyret op, blev asken raget ud og Aanen fejet med en vaad halmkost, hvorefter brødet sattes ind. Ommers. det hele, Kringler og Pebernødder indbefattet, blev bagt o æ Å·n _ paa Arnen _ det vil sige uden Plader paa det bare Ovngulv. SprKult.IX.16. ¡skòlka·©èr (= »skoldkager) bagtes af børnene på òç·jèn efter at de store brød (egl. stof´neutr.) var taget ud. AEsp.Opt.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = plads eller plade foran ovn til aske etc. [videreudvikling < betydning 2; spor. afhjemlet; syn.: aske·grav] OBork.1814. Vi sejer "æ åen" om pladsen foran bageovnen, hvor der var en fordybning til gløder og aske. SØJy. \ (hertil muligvis:) gå/være i arne = gå ud, slukkes (om ild). *Hagerup.Angel. *Angel (Kappel.1837).

 Forrige betydning

4) = åbent ildsted i skorstenen [1618: aan (Ohrt.DT.270); syn.: arne·sted, skød x] Schade.24. En Arne er et muret Ildsted i et Hjørne af Køkken eller Bryggers. Det har over sig et Røgfang, som fører Røgen ovenud af Huset gennem en Skorsten ¨ Dette var det støbte Komfurs Forgænger. SØJy. Det var den Kvalm Konen levede i paa Bøndersteder, naar hun stod ved den aabne Skorsten, Aanen og ildede op med Lyng. DaHeder.I.13. ¡No har æ såt e ¡Ondèn ¡úr å è ¡Ar·n ¡te dæ, ¡no ka do ¡sjæl¶ gå ¡ind å ¡tæj èn = nu har jeg sat aftensmaden ud på ildstedet til dig, nu kan du selv gå ind og tage den. HostrupD.II.1.19. _ (spec.:) Midt paa Gulvet staar til yderligere Opvarmning en flyttelig Arne, en lav Trækasse fyldt med stampet Ler med en Fordybning i Midten, hvori man lagde Tørvegløder. SSamsø. \ (hertil vel:) Arel = e Backoffen, Arn, Skaasteen. *Angel (Kappel.1837).

arm·stærkÇarne
Sidens top