arm·hjørne
arm·krog| arm·hjørne | arm·krog |
subst. _ med sideformen arm·hule (SønJy).
[sideformen muligvis < nedertysk huul, jf. tysk Höhle; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= armhule. (vor kaptajn rekognoscerede) om vi kund’ komme igemmel (dvs. over åen) _ vi maat’ jo igemmel, no’n plumped’ i ætter æ Armhuller (= nogle plumpede i, så vandet stod dem til armhulerne), men gemmel kom vi. AarbVejle.1909.115. den krawlt op aanner hans Bowsbien, aa saa grast han en op aanner den jen Aarmhwol = den (dvs. musen) kravlede op under hans bukseben, og så kvaste han den oppe under den ene armhule. SkiveU. 3/3 1916. For at vende en Mands eller Kvindes Tilbøjelighed til sig, tog man et Æble og prikkede deri med en Naal; derefter bar man det en Dag under Armhullet og gav det derpaa til den attraaede at spise. Ussing.Erritsø.174. \ (også) = ærmegab. mæ begge Tommelfinger i æ Armhaaller aa æ Vest = med begge tommelfingre i vestens ærmegab. *JJacobsen.T.I.29. *Vends (F.III.1152).
| arm·hjørne | arm·krog |
| Sidens top | |