arbejds·tųj
Arent| arbejds·tųj | Arent |
subst.
[syn.: kasse·vogn, stiv·vogn]
= vogn anvendt ved markarbejde etc. De morslandske Arbejdsvogne ere meget smalle og tunge, som Følge af, at Hjulene staae videre fra hinanden forneden end foroven ¨ til Høstvogne eller ¨ til at age Korn, Hø og Lyng paa bruges en Ramme af Lægter ¨ paa hvilken Læsset kan faae den fornødne Brede. Schade.Mors.289. naar man skulde køre ud (og ikke havde en »stadsvogn), saa vaskede man den bedste Arbejdsvogn, satte derpaa en dertil indrettet Vognfading og »Agestole med Tremmesæder. RibeAmt.1906.123.
| arbejds·tųj | Arent |
| Sidens top | |