arbejds·folk
arbejds·hest| arbejds·folk | arbejds·hest |
adj. _ med sideformen arbejds·gær (Mors, Hards).
[< gerrig 3 hhv. Çgær 1; jf. svensk dialekt arbets·girig; spor. i Østjy (±S), MVJy samt på Mors]
= arbejdsivrig; opsat på at arbejde eller få arbejde udført. at være "ar·bèsgjærrè" er at være en slider, måske en morakker. $Haverslev. de høstede hvert eneste strå selv, gik stagtrætte i seng og var lige arbejdsgerrige, når de vågnede om morgenen. KEPed.FA.198. Min husbond er arbejdsgjer ¨ han forlanger meget arbejde af sine folk. Mors.
| arbejds·folk | arbejds·hest |
| Sidens top | |