an·sætte
an·tagen| an·sætte | an·tagen |
verb.
1) = ansætte, fæste [< rigsmål] a håe antåe jej te å hjælp mæ = jeg har ansat én til at hjælpe mig. Vends. \ (spec.) = udtage til soldatertjeneste [spor. i SønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = formode, tro; regne med/for [< rigsmål] æ sku ¡anªtæj· do ¡vo e§tj ¡retèr i æ ¡ho¿j = man (egl.: jeg) skulle tro, du ikke var rigtig i hovedet. $Vodder.
3) (i ptc.:) antagen = (vel) modtaget; accepteret; anerkendt [alm. (± SSlesv)] De Folk er nå it let å gø tilpas _ men det Billet som vi ga dem, det bløw antawen (= de folk er nu ikke lette at gøre tilpas, men det billede, vi gav dem, blev da accepteret), dvs. fandt Naade hos dem. SønJy. Hwa såe di omm ve Peders te æ baselgaw, du kam mæj? _ Du ka trow, den bløw wal antåen = hvad sagde de henne hos Peders til den barselsgave, du kom med? _ du kan tro, den blev vel modtaget (dvs. faldt i god jord). Hards. Han tændt jo, te han kund bæjje bløw antawen, næer han føst hååd en Goer = han tænkte jo, at han bedre kunne accepteres (som svigersøn), når han først havde en gård. ABerntsen.FA.43. Naar vi forklarer nogen et eller andet, og han saa gaar med til dette, saa siger han ikke o.k., men "Antown". SønJy.
| an·sætte | an·tagen |
| Sidens top | |