an·slå
an·stellet| an·slå | an·stellet |
subst. _ 2.sms.led: ´sta¬tj/´sta¬t/´stalt (K 4.7). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ´stal¶tè $Tved; sta¬§tè(r) Vestjy (K 1.6); ´Ásta¬tè Als.
1) = forberedelse, foranstaltning (oftest af besværlig, ubelejlig, omstændelig karakter) [spredt afhjemlet (dog undt. SSlesv)] No bløv der saa gjov Anstalter te aa fo Plov aa Harrer gjov i Stand (hvæsset), te di ku væ færre, nær æ Joor va tar, aa dæ ku begynnes mæ aa so = nu (da frosten var af jorden) blev der så gjort forberedelser til at få plove og harver gjort i stand, så de kunne være færdige, når jorden var tør, og der kunne begyndes med at så. Mors. An·sta¬t = Forberedelse ¨ "gö no e§t få manè An·sta¬tè" (= gør nu ikke for mange anstalter), siger den fremmede, naar man vil tilberede et eller andet til ham. $Lejrskov. (om hest:) væn dæñ gö di ¡anªsta¬tè te dæñ veÏ te å Ábiè så ¡grin dæñ = når den gør de Anstalter, at den vil til at bide, så griner den (dvs. blotter tænderne, jf. grine 3). $Bov. \ (også, i udvidet betydning) = besvær, postyr, omsvøb, påfund, uro [spredt i samme område] "Men det var ogsaa en stræng Anstalt, vi havde med den Kjærnen," sagde min Moder tit. Krist.DS.NyRk.VI.247. der er ¡òlstee¶ns så månner anstaltjer mæ dæ = ¨ du gør altid så mange omsvøb, kommer med så mange indvendinger. AEsp.VO. Der blev jo en umaadelig Glæde og en Anstalt, te det var forfærdelig. Krist.BK.II.25. Haj lawær så månnæ Anstaltjtær = (han laver) saa mange Slags Paafund. Vends. Honj hå·d e mæ Klæmsel _ en sæ¶r Kommente _ å An·staldt (= Viderværdighed, Uro) i Mawen å Brøste = hun havde det med »klemsel, en sær »kommen´til, og anstalt i maven og brystet. Raa.Havbro.4.
2) = ubestemt genstand; tingest; krummelure [spor. i Midtjy samt på Als; syn.: an·retning 2] så blew æ buñèn ¡om¶ ¡såñ¶ eñ _ ja, ¡hwa ¡ka¬t ¡wi¶ èÛ? _ de war a¬så ¡såñ¶ en ¡anªsta¬t mæ ¡tre¿ ¡pi©· ¡i¿ = så blev det (dvs. garnet) bundet om sådan en _ ja, hvad kaldte vi det? _ det var altså sådan en tingest med tre pigge i. $Tved. I di fi·rkantèr, dæ war i¡me·l bo¶nèn, wa Ûèr sat få¡skel¶i slöjfèr å a·nstaltèr, dæ flagreÛ u¶Û fræ¶ Ûèm, så snå¶r di be¡gø·nt å ri rask = i de firkanter, der var imellem båndene (på tøjet), var der sat forskellige sløjfer og krummelurer, der flagrede ud fra dem, så snart de (= karlene ved ringridning) begyndte at ride hurtigt. NPBjerreg.Ommers.6.
| an·slå | an·stellet |
| Sidens top | |