subst.
[ca. 1300: annøthogh dom (= trældom) (DgL.I.96ff.); jf. vestnordisk ánauÛigr (= ufri)]
vi hå·Û såÛ¶èn æn ani¡dom¶ mæ¶ èt (= vi havde sådan en annidom med det), dvs. var stærkt optaget af (noget), som børn af leg. *Bjerre (F.).