an·groenÇangst

Se også Çang (adj.), Çangst (adj.)

Ìangst

subst. _ aµ¶(è)st alm.; aµ(è)st $Lejrskov, $Felsted, $Fjolde, sideform i Hards og $Hostrup; 嵶èst $Læsø, sideform i MØJy´V. _ genus: fk. alm. (K 7.2); fem. Vends.

[< rigsmål; spor. afhjemlet]

= skræk, bekymring, uro. Maren war hiel væk i Angest, aa a vil just heller ett sej te a war regti dristi (= og jeg vil just heller ikke sige, at jeg var rigtig dristig). SkiveU. 2/7 1915. En (= man) kommer aldrig ud a æ Angst, soj (= sagde) æ Dreng, om Sommer tordner det, og om Vinter skal en i Skol’. SJyMSkr.1931´32.189.

an·groenÇangst
Sidens top