anger·modig
an·give| anger·modig | an·give |
adj. _ med sideformerne angeret, angig. _ aµè/aµèÛ/aµèt/aµèr (K 6.1) alm.Ì; aµo NØDjurs; også aµè Hards, SØJy; også aµèrèt Hards´SÌ, SVJyÌ.
\ Ìspor. i Nord- og Vestjy også (formentlig ældre) former med å´, å·´
[1640: angett (SkastTingb.297); NJy (±NØ, ± Han´V), Hards (±NV, og kun spredt i ´Ø), SVJy (±SØ), SØJy´NØ, spredt i Sall og Fjends, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Ìang 2, £angel, Ìanger]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= trangbrystet; stakåndet (især om hest). E Hoss æ aa·nged (= hoppen er anget), har en ulægelig Lungesyge med Hoste. Mors (Schade.ca.1820). håj tjyrt dæj sølè ¡krek åµè = han kørte den stakkels krikke anget. AEsp.Læsø. en Hest eller Mand kan blive angere af haardt Arbejde. Hards.
| anger·modig | an·give |
| Sidens top | |