an·genem

Çanger

Se også Ìange (subst.), Çanger (adj.)

Ìanger

adj. _ aµèr/aµè (K 6.2) alm.; spor. også aµ¶èr/aµ¶è

[beslægtet med Ìang 2; Vends, NVJy, MVJy (± Fjends´Ø), spor. i SØJy; se kort; syn.: £angel]

Tæt afhjemlet

= trangbrystet; overanstrengt; forpustet. Man siger om en Hest, der puster stærkt efter Løb eller anden Anstrengelse, at den er angger. Thy. Mi blææse øg æ så anger, te enn ka næsten ingen ting majt = mit blissede øg er så trangbrystet, at det næsten ingen ting kan magte. Hards. di gamèl wa så aµèr aw¶ o go¶ = de gamle var så forpustede af at gå. HPHansen.Opt.

an·genem	Çanger
Sidens top