ane¡mone
anfalds·skure| ane¡mone | anfalds·skure |
subst. _ afvigende 2.sms.led: ´faÏ $Fjolde.
1) = rigsm. (sygdoms´, raserianfald etc.) [spor. afhjemlet]
2) = epilepsi, krampe, besvimelse el. lign. [jf. nedertysk anfall (= epilepsi); spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy; syn.: Ìfald 3, lig·fald x, til·fald x] vi haad faan en ny Pig, o hun fæk et Anfold eller Kramp, hva I no vil kaald et = vi havde fået en ny pige, og hun fik et anfald eller krampe, hvad I nu vil kalde det. JJacobsen.T.I.15. han har ha¿j æ an·fo¬¶ to¿ gåµ· = han har haft Krampe 2 Gange. $Agerskov. ¡hañ hær æ Áanfo¬ (= han har anfaldet) siger man om Folk væn di fo¬è i Ásvim· (= når de besvimer). $Bov.
| ane¡mone | anfalds·skure |
| Sidens top | |