ande·røv

ande·træk

Se også Èanden´ (sms.led)

andet

subst. _ udtale »kort. _ plur.: u.end. $Ål; ´è(r) (K 6.2) $Darum, Varde.

[1461: andhøvd (Rep.2.Rk.I.441); 1.sms.led and´ kendes også fra gammeldansk andlæta, svensk anlete (= ansigt), jf. alde, Ìand; 2.sms.led beslægtet med høved (= hoved), jf. SprKult.VI.56ff; Vestjy´SV, spredt i VSønJy´N; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: for·ager (etc., jf. Ord&Sag.1996.12ff.)]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= agerende, hvor ploven vendes, og som først pløjes færdig til sidst. Andet eller Ande = en »Tværager, som ligger for Enden af andre Agre, naar Grob, Dige eller Reen forhindre at pløie dem ud til Enden. NFogtmann.1812. Ligeledes stod der for enden af marken et bredt stykke, som man vendte hestespandet på under pløjning, man kunne jo som regel ikke pløje helt ud. Dette stykke, vel 2_3 m bred blev, så pløjet på den anden led, altså på tværs af selve markpløjningen, og her såede vi som regel noget andet, ofte grøntfoder, lucerne f.eks. ¨ vi kaldte det a andet. SVJy. Naar Plovkarlen kørte i Marken, blev der sagt til ham: "Do maa veend kort, saaen æ Andet et blyver faa bre" (= du må vende brat, sådan forageren ikke bliver for bred). RibeAmt.1939.52. \ (spec.:) i marknavne (hvor ordet har overlevet til nutiden); fx Andetenge, Andetager, Andetfenne DStedn.III.162. DStedn.V.200+336.

ande·røv	ande·træk
Sidens top