ander·dans
ander·liger| ander·dans | ander·liger |
adv., adj. _ med sideformen ander·ledens. _ 1.sms.led: i alm. samme udtale som plur. af »Çanden; ¡a(ç)j(·)´ (K 4.4) VendsÌ, Læsø, Han´Ø; aj(·)´ NVJyÇ; añ´/açj´/*an´ (K 4.4) Him; også aj´ Ommers, Rougsø; a·j´ $Mandø; også añ·/Áañ(·)´ (K 1.3) SønJy´S (± Als), Angel. _ 2.sms.led: a) ´ledes (se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
´®lès NordjyÈ (± Sall og Fjends´N), spor. i øvrige Nørrejy (± MØJy og Djurs); ´ªlerès MVJy¢, SønJy´N; ´ªleÛès Sydjy£; desuden spor. optegnet i øvrige Jyll med rigsmålstillempet udtale. _ b) ´ledens (se kort 2):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
´®lèns NJyÀ, NVJyÎ, Him´NØ, spor. i Ommers; også ´ªleÛ¶èns´ spor. i øvrige Him; ´ªleÛèns/´ªlerèns (K 4.1) MVJy{, Ommers, SønJy´N og Sydjy´S}, sideform i SVJy} og VSønJy; ´ªle·rèns NØDjurs; ´ªleÛ¶èns/´ªle¿èns/´ªlæj¶èns (K 4.1) øvrige Djurs (± Samsø), MØJyÌ°; ´ªli¶èns Samsø.
\ Ìspor. også a·´; Çogså a·´ spor. i Thy´M og ´S; Èogså ´®lis spor. i Vends og Him; ¢også ´ªlièrès, ´ªliès spredt i Sall; også ´®le·ès spredt i øvrige MVJy; £spor. (yngre) ´ªle·Ûès; dog ´ªlerès, ´ªle·ès i ´S; Àogså ´®lins spor. i Vends; Îdog *´lons $Lild; {også ´ªleèns, ´ªlièns Sall; }udtalen med ´r´ rækker længere mod nord end på K 4.1; Ì°dog ´ªlær¶èns dominerende i ´V; også ´ªlæn¶ès, ´ªlæn¶s spor. i ´Ø.
[formerne med tryksvagt 2.sms.led kan ikke med sikkerhed holdes ude fra synonymet ander·lunde (men de tryksvage former´®lèn og (sønderjysk) ´®lèns er her henført til sidstnævnte ord); alm. (i Syd- og Sønderjy synes ordet dog nyere el. højtideligt)]
= rigsm. ¡de ku nu ¡æ§ blyw· ¡añèle·Ûès _ de ¡sku nu ¡så¿n ¡væ·r = det kunne nu ikke blive anderledes, det skulle nu sådan være. $Ål. a ka godt faasto, a ska vær næ and’erled’ens end a er, om a skal blyw salig = jeg kan godt forstå, jeg skal være noget anderledes end jeg er, hvis jeg skal blive salig. NChristians.NPW.25. han trak i hans ¡ajlæns ¡klæj¶èr (= klæder), dvs. skiftede tøj. Thy. (talemåde:) fålk ær no et aj·læns, di sna§kè å lær æ moñ¶ go¿ = folk er nu ikke anderledes (dvs. de er nu engang sådan, at) de snakker og lader munden gå. $Ræhr. \ (også, med kvalitativ bibetydning) = dygtigere; mere. di gammel wa liigodt no andeleddes Kåål = de gamle var ligegodt nogle anderledes (dvs. dygtigere, stærkere) karle. ABerntsen.S.46. a ¡tø¿©s ålti te di ¡janè ka ¡anèleÛ¶èns = jeg synes altid de andre kan anderledes (dvs. er dygtigere). $Hundslund. ¡no ska i ¡bå·rè ¡hø·, ¡a ka ¡açjèªleÛ¶ès ªfløjt (= nu skal I bare høre, jeg kan anderledes fløjte), dvs. fløjte bedre. $Gosmer. hun æ añèrlerès stram·tañè = hun er mere skrap (egl. »stramtandet). HPHansen.Opt.
| ander·dans | ander·liger |
| Sidens top | |