Al¡vilda
al¡vorlig| Al¡vilda | al¡vorlig |
subst. _ (´er K 6.2:) alè(r) alm. i NørrejyÌ; også (ældre) al(·)go, algu Mors, NØJy, MØJy; alè(r)/Áalè (K 1.9) alm. i SønJy; også Áalå Als, spor. i ØSønJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t $Læsø.
\ Ìvsa. yngre rigsmålspåvirkede former ¡al(·)ªwor, al(·)wè(r) etc.
[alm. (dog ikke optegnet i SSlesv); syn.: alvor·snak, Ìernst]
= rigsm. I Førstningen tint A, de haad uot hans Spøg, men de ua no liiual hans Algu = i begyndelsen tænkte jeg, det havde været hans spøg, men det var nu alligevel hans alvor. And.GildeÌ.4. du sku ¡æ§ ¡spå§t ¡mæ¶ èt, de ku ¡væ·è de blywè ¡alè = du skulle ikke spøge med det, det kunne være det bliver alvor. $Ål. (talemåde:) Dær æ ålèr så møj¶ Abri¡gåntj, dær ær jo no· Alèr i¡blåntj = der er aldrig så meget skæmt, uden der jo er noget alvor deri. AarbVends.1935.121. \ for alvor = virkelig; i høj grad; rigtig [spor. afhjemlet] en bown Kaa¶l det war han for Aller = en statelig karl, det var han virkelig. Aakj.GJB.31. Set je no li·g åp te Kak¶keln, så skal a heldes rå¶ wær hær end· ijæn mæ¶ en for Alwa Kaffeto¶r te wos = sæt jer nu lige op til kakkelovnen, så skal jeg ellers snart være her inde igen med en rigtig kaffetår til os. HJens.HDF.18. \ også kaldt: alvor·værk. skal èr no vær alèwærk = skal det nu være alvor. *$Agger.
| Al¡vilda | al¡vorlig |
| Sidens top | |