altenburger
alter·billede| altenburger | alter·billede |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 6.2, K 1.9, K 4.8. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t $Læsø, $Todbjerg. _ plur.: ´e (K 6.4). _ gammel genitiv: å¬(·)tè(r)s/嬧tè(r)s/altès etc. (analogt med grundformen).
\ Ìspor. også (ældre) åltèr/å¬tèr; Çdog ò¬·tèr $Torsted; Èogså (yngre) a¬tè; ¢spor. også optegnet med o´
1) = rigsm. (talemåder, med varianter:) do ¡åfèrè nåk ¡fa· do komè te ¡al·tèrt (= du giver nok »offerpenge, før du kommer til alteret), til en der taber noget. $Todbjerg. bof, såe hanj Bælum præjst, hanj renj panjen imu altere (= buf, sagde præsten fra Bælum, han rendte panden imod alteret), til den der løber panden hårdt imod fx. en dør. Him. \ gå (etc.) til/ad ¡alters = modtage nadverens sakramente. No hå vi ind·höst, æ Kow¶ hå fåt Kal¶, å så hå vi wot te Åldt¶ers, så no tøk¶kes a, vi æ øw·er de væst fo i O¶r = nu har vi indhøstet, koen har fået kalve, og så har vi været til alters, så nu synes jeg, vi er ovre det værste for i år. TKrist.BT.20. Di war oldsammel blöwn tæjnt te Altes, de wa jo nöj, dæ mot passes menjst tow Gangg om Oere = de var allesammen blevet tegnet til alters (dvs. indskrevet til altergang), det var jo noget, der måtte passes mindst to gange om året. HimmerlKjær.1951.37. \ (overført, spøgende:) tage (nogen) til ¡alters = skælde (vedkommende) ud [spor. i Midt- og Sydjy] a ska Lou faa, Helene kam u aa to ham te Altes = jeg skal love for, Helene kom ud og læste ham teksten. PJæger.IF.22.
2) = kor (rummet, hvor alteret står) [spor. afhjemlet] dær war manè fålk i æ 嬧tèr = der var mange mennesker (oppe) i koret. Thy (F.).
| altenburger | alter·billede |
| Sidens top | |
}){kind=link}