![]() | ![]() |
Se også Çalstre (verb.)
verb. _ alstèr _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
[vel < alster]
1) = plage, trygle [spor. i Vends, NØJy og SVJy; syn.: gælstre 3] man siger her til Børn: "dær ær sörn Alstren a (d)jær", (når de) plager for at få noget. Vends (Røjkjær.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skælde ud, bruge mund; gø [spor. i Vends og Vestjy; syn.: gælstre 2] Hun gaaer hele Dagen og alstrer paa Pigen. Vends (Molb.13). Naar ¨ en Hund staaer og gjøer længe, alstrer han. Melsen.1811.
3) = tumle, herse med [spor. i Him, muligvis også i SØJy (jf. citat)] Mads sad og alstrede med det (dvs. vævearbejdet) en umaadelig Tid. NordslesvSøndagsbl.1905.30.
![]() | ![]() |
Sidens top |