al¡mæligal¡paka

aloe

subst. _ ¡al(·)ªve¿ SallÌ, Hards, MØJyÇ; ¡alªwe¿ $Erslev; ¡ål·ªve¿ $Bjerre; ¡å·Ïªve¿ $Vodder; Áå·Ïvè $Rise; ¡å¿liªve¿ $Hostrup.

\ Ìogså *alové SkiveU. 20/11 1914; Çdog ¡o¿Ïªve¿ $Hundslund, ¡a¿lªve¿ $Gosmer, ¡å¿lªve¿ VoerH.

[spredt afhjemlet (dog kun spor. i Nordjy); syn.: semperfi]

= rigsm.; jf. JLange.ODP.61; især om afføringsmiddel (fremstillet af planten). hun haar nøj Mawklabappels i den her Ti, aa no kommer a i Tanker om, hun ingen Alové haa faat i Daa = hun har noget mavekvababbelse i den her tid, og nu kommer jeg i tanke om, at hun ingen aloe har fået i dag. SkiveU. 20/11 1914. Te Dogte skul a faa Pie, / Po Avetekeret skul a ha Alvee = til doktoren skulle jeg for Per, på apoteket skulle jeg have aloe. Johanne.TS.9. ¡no har æ gin hiñ ¡å·lªve¿ ¡opªbløt i ¡bræñ·vèn = nu har jeg givet hende Aloe opblødt i Brændevin. $Vodder.

al¡mæligal¡paka
Sidens top