Çal·mindelig
Çalmisse| Çal·mindelig | Çalmisse |
Se også Çalmisse (adj.)
subst. _ ¡al(·)®mes, ´®mis, ´®mès alm.Ì; ¡al·mos $Lild; også ¡al(·)®mos, ´®mus Vends, Djurs, MØJy´NØ; også (ældre) ¡alèms Vestjy, MØJy, SØJy og SønJy´NØ; Áalmes Sundeved.
\ Ìspor. som yngre form; i Østjy´M også optegnet med bitryk på 2.sms.led.
1) = rigsm. A howse naak i minn Drengiohr hurn manne stohrere kam te minn Faarelles aap a Ywelawten aa fek en gu Allems = jeg husker nok i mine drengeår, hvorledes mange stoddere kom til mine forældre hen mod juleaften og fik en god almisse. PJæger.S.23. (tiggerne gik i fåreklipningstiden) fra Hjem til Hjem langs Klitten med deres Uldsæk under Armen og bad om "en Alms Tow" (= en almisse to, dvs. uld). PPedersen.KH.122. Når de (tiggerne) blev for gamle, kom de på Fattighuset og fik deres Almisse, som bestod af 2 Skæpper Rug, Ô Skæppe Malt og 3 Mark i Håndpenge, som de kaldtes. RibeAmt.1923´26.115. \ hertil flg. sms.: almisse·brød. *Sønderjy. _ almisse·korn [spor. i ældre kilder fra Vends og Mors] _ almisse·tørv. *Mors.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = god gerning; velgerning [spredt afhjemlet] kund De, Hr. Pastor, rett en bette graa·n ved æ, saa war æ saamænd Alms aa gjør æ = kunne De, hr. pastor, rette en smule op på det, så var det såmænd en god gerning at gøre det. Aakj.BE.37. \ også kaldt: almisse·gerning. *Vends. *$Vodder.
3) = gavn; fornøjelse [spor. i ældre kilder fra Nørrejy] Aa sødeste Gud, den Almisse det er at have saadant Værk (dvs. fint kartet uld). Staun.UD.101.
| Çal·mindelig | Çalmisse |
| Sidens top | |