allerleialle·steder

alles

verb. _ aÏs alm.; aÏ·s $Øsby.

[ca. 1470: allæs (Lucid.104); jf. vestnordisk, norsk og svensk dialekt ala (= opføde); fortrinsvis i ældre kilder fra ØSønJy (±N, ±S), spor. i Nørrejy (her usikkert optegnet, vist ofte sammenblandet med avle); se kort]

Tæt afhjemlet

= trives; formeres. Æ Luus di als i æ Hoei aa ham, æ Vorm di als i æ Flesk (= lusene de alles i hovedet af ham, ormene de alles i flæsket, af dyr), thi det er almindelig Folketro her, at saadanne Smaadyr have hverken Fædre eller Mødre behov for at blive til. SRangstrupH. (overført:) æ ¡pæ·µ di aÏs ¡bæst i æ ¡skit = penge yngler bedst i skidt. $Bov.

allerleialle·steder
Sidens top