Çalle

alle¡gej

Se også Ìalle (subst.), Çalle (verb.)

Èalle

verb. _ al· alm.; også ål· Vestjy (F.). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< Èal; Hards´N og ´M, Fjends´NV, spor. i SVJy og VSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet

= gøre sig svajrygget (især om ko). Hards (AnonymÀ.1807). æ kow¶ alèr sæ i æ rø§k, næ¿r èn klø¿r èn = koen aller sig i ryggen, gør sig svajrygget, når man klør den. $Vroue. Koen stod og brølte og var urolig ¨ Saa fattede man Mistanke til Dyret, gik hen og lagde en Haand paa dets Ryg ¨ Og naar Koen saa "alede" sig, da vidste man, hvad den fejlede. Den var owsen (= parringslysten) og skulde til Tyr. MskrDyrl.XXXIX.5. _ (overført:) Grisen laa ¨ midt paa Langbordet, der allede sig under Vægten af de bugnende Fedtmasser. Aakj.VF.19.

Çalle	alle¡gej
Sidens top