alke	al¡landsens

al¡kove

subst. _ al¡ko·v Nørrejy (spor. også med ´w el. ´f); al¡ko¿f/al¡ko·f (K 1.9) alm. i SønJy; al¡kåw· $Agerskov. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

[< rigsmål; spredt nord for rigsgrænsen; fagsprog; syn.: kove x, »inde·lukket seng]

= rigsm. langs husenes indvendige nordside fandtes stadig de indbyggede båse, som dannede folk kaldte alkover. Men sådan kaldte bønderne dem ikke. De kaldtes kun sengesteder. Bjerrehb.567. \ også kaldt: al¡koveªseng [spredt i samme område] (skifte 1753:) en Alkaabe´Seng. AarbAarh.1916.127. Baggrunden af værelset optoges af "Alkovesengene", der oftest var helt tillukkede med mere eller mindre fint udskaarne Døre, men ellers forsynede med Sirtses Omhæng. AarbThisted.1919.43.

alke	al¡landsens
Sidens top