alen·kæp
alen·måde| alen·kæp | alen·måde |
adj. _ el. (i to ord) al enlig. _ 1.sms.led: i alm. samme udtale som plur. af »¢al; ål¶´ $Vorning.
[< £al(´); spredt i ældre kilder fra MØJy´N, desuden $Vorning]
= alene. die gik han so ol jenle om i de ronn Hus aa trækket Kjennen = der gik han (dvs. hesten) så ganske ene om i det runde hus (dvs. hestegangen) og trak kærnen. VLisbjergH. _ (som adv.:) i en stue Mergelgrav i den sönne Æn o Marken æ dæ aaljenle kjoe towhunne Læs i faa aa blyw o mæ dem = en stor mergelgrav i den søndre ende af marken er der alene kørt to hundrede læs (marksten) i, for at blive af med dem. GjernH.
| alen·kæp | alen·måde |
| Sidens top | |