albue·rum
albue·svend| albue·rum | albue·svend |
subst. _ afvigende 1.sms.led: ål·bo´ $Voldby.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. _ (især i talemåder, med varianter:) ålbostø¿Û å kjærèstnø¿Û, de æ håt mæn de stor o¿, mæn de gor snå¿r øw¶èr = albuestød og kærestenød; det er hårdt, mens det står på, men det går snart over. SVJy. Di gammel Sæhrmærker særer int aalti, men Albustør aa Skinnebeensstør, de særer = de gamle sædemærker (spøgende for »vejrmærker) sæder (dvs. passer) ikke altid, men albuestød og skinnebensstød, de er rigtige nok. Feilb.FH.151. At miste sin Kune (= kone) det er Albustød, men at miste sin Kæreste det er Helvedspine. Kok.Ordspr.78.
| albue·rum | albue·svend |
| Sidens top | |