Çal·bue

albue·rum

albue·krog

subst.

[1631: ollboekrog (HKKrist.NNebel´Lydum.347); < krog x]

 Næste betydning

1) = vinklen mellem over´ og underarm (når armen er bøjet) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] dæj Merskums sae haj med i Albaavkrogi, som de ku vær e Baaen i Svøb = den merskumspibe sad han med i albuekrogen, som det kunne være et barn i svøb. Thise.LS.II.212. Hun var så varm, at hun ku ruge en æg i henne albukrog. Fjends. naar unge Mennesker legede Sanglege, saa lavede de en Aalbokrog, dvs satte Haanden i Siden og saa løb man Arm i Arm til en Sangleg. Thy.

 Forrige betydning

2) = hjørne ved bordende, hvor de to faste bænke mødes [spor. i Nørrejy (dog hyppigst optegnet i Hards); syn.: bænke·krog]

Çal·bue	albue·rum
Sidens top