alant
a¡larme| alant | a¡larme |
subst. _ med sideformen ha¡larm. _ a¡lar¶m/a¡lar·m (K 1.1) alm. (spor. også a¡la¿rm); ha¡lar¶m $Agger, sideform på Samsø, i Him og i Midtjy.
1) = rigsm.; i forb. som slå a¡larm [spor. afhjemlet]
2) = spektakel, postyr [spredt afhjemlet] æn ka bu·Ûè blyw döw¶ o dåm¶ a dæñ¶ halar¶m hæ·r ær = man kan både blive døv og dum af det spektakel, der er hér. $Agger. hwette en a¡lar¶m der blÒ¶w, da dætten kam hjæm¶ å war tyk = sikke et postyr der blev, da datteren kom hjem og var tyk (dvs. gravid). AEsp.VO.
| alant | a¡larme |
| Sidens top | |