aland
alant| aland | alant |
adj. _ med sideformen a·langen. _ ¡åªlåµèn alm.; også ålåµ, åleµ spor. i ældre kilder.
[< £a, lang x (men i forældet betydning "som længes", jf. ældre dansk lange = længes); beslægtet med vestnordisk langr (= som man længes efter); sideformen på ´en skyldes vel påvirkning fra adj. som higen, hægen; Vends (±SV); se kort: syn.: efter·hængs, på·hængende]
 |  Tæt afhjemlet |
_ kun i forb. alang(en) efter = længselsfuld efter; modersyg (om børn og dyr); "vild" (med nogen). Baaent æ saa møh aaling ætte Muen = barnet hænger så meget efter moderen. HornsH (JySaml.1Rk.III.119). "hun er så møj ålliµ æt’r ham" hørt brugt om en Pige, der var forelsket i en Karl. Vends (Røjkjær.Opt.). Wi Bö¶n ¨ hå jo wat ålåµèn ætèr å kom ug å ræ·j å de ku vi åsè få Låw te = vi børn har jo været længselsfulde efter (haft lyst til) at komme ud at rende (og lege), og det kunne vi også få lov til. PoulAnd.P.54.
| aland | alant |
| Sidens top | |