aksel·smørelseaksel·stykke

aksel·stok

subst.

[< Çaksel; MidtjyDjurs´S), Bjerre og Him´SV, spredt i Vends´S, NVJy og SVJy´N, spor. i øvrige Nord- og Østjy; se kort; yngre dialekt; syn.: ¢bos 1, rede x, rå x, stelle x]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= bjælke på tværs under vognen; dens ender er udformet som aksler for et hjulpar, eller den danner fæste for påsatte aksler af jern. Til Akselstokke (jy. Owselstokke) afsavedes Bøgekævlestykker i passende Længder og kløvedes efter Marven i to Stykker, hvorefter de tildannedes med Økse. Akselenderne, hvorom Hjulene skulde løbe, blev tilsavede med Haandsav og tilhuggede, og saa kom Afpudsningen med Baandkniv. VradsH (ØH.1953.15). " ¨ vi kan ikke kjøre, husbond, for akselstokken tager jorden" (idet et af hjulene i magisk øjemed er taget af og smidt op i vognen). Him (Krist.DS.V.194). \ også kaldt: aksel·stykke, aksel·træ [spor. i Nørrejy] Forbindelsen mellem hjulene dannes af æ ¡a©sèlªstø§k (= akselstykket), der ender i æ a©slèr, i ældre tid træaksler; i dette århundrede lavedes kun jernakslede vogne. $Vroue.

aksel·smørelseaksel·stykke
Sidens top