aksel·riden
aksel·smørelse| aksel·riden | aksel·smørelse |
subst.
[< Ìaksel; Han, Thy, Him´V og Hards (±NØ og ´Ø), SVJy´N, spor. i øvrige Him, SVJy´S og VSønJy´N; se kort; syn.: aksel·handel, højt´op, kokkens´rane, nakke·riden]
 |  Tæt afhjemlet |
_ kun i flg. forb.: ride akselsadel (el. lign.) = få ridetur på skuldrene af en voksen. Svend holdt ogsaa meget af at ride i Owselsadel paa Kræns Skulder. Skjoldb.RF.I.420. A trovr a vel op o ri o dæ. Saa sprang han op paa Præsten og sad til Akselsaddel paa ham. Understrup.Herning.46. \ (hertil, i afsporet form:) ride aksel·sang. Den mindste kom op paa hans stærke Skuldre, hvor den red "Owselsang" sammen med Skovlen og "æ Gammelmand" (= brændevinsdunken) indtil Hjemmets Dør. *Aakj.AH.194. *Aakj.BT.121.
| aksel·riden | aksel·smørelse |
| Sidens top | |