akkende
akkes| akkende | akkes |
subst. _ med sideformerne akke·nejer, akke¡net. _ ¡akèªnæj¶(è), ´ªnej¶(è) alm. (jf. K 2.5); *akè¡næt, *akeneet HasleH, NingH´Ø. _ genus: neutr. alm.; fk. HadsH (NBlicher.1811) (*en ageneier). _ plur.: ´er (K 6.2).
[1514: arkenet (Kalkar.I.74); < fransk (via nedertysk), jf. ODS. III.Ark; MØJy´SØ; spredt i MØJy´MØ, desuden Bjerre (iflg. Reedtz.ca.1825); se kort; syn.: Çark]
 |  Tæt afhjemlet |
= mindre, halvrund kvist på taget af stald el. lade, anvendt til indforkning af hø og korn. AarbAarh.1927.78. Det hedder den Dag i Dag et Akkenej, dvs. en rejst Tømmerkonstruktion i Taget paa Udhuse og tækket med det samme Materiale som dette. Naar det ikke er i Brug i Høslet el. Høst, lukkes det med en Lem. HadsH. Efter at være kommen hjem i Gaarden (med høstvognen) forkede Karlen Høet ind ad et "Akkenej", Pigen og Drengen løftede med Fork Høet op i Stoklavet (jf. stok·lag), hvor Manden "gøllede" det (jf. gulve 1). ØH.1950.73. hon to ¡fre¿ ve ¡akèªnej¶èt å fløjèt èt ¡he¿èÏ åp ¡øw¶e ¡honªbjeÏkèn = hun tog fra ved akkenejet og flyede det (dvs. kastede kornet) helt op over hanebjælken. $Hundslund.
| akkende | akkes |
| Sidens top | |