ajle·kilde
ajle·kumme| ajle·kilde | ajle·kumme |
subst. _ med sideformen ajlings·kule (MØJy).
[spredt i MVJy, SVJy og Sønderjy, spor. i øvrige Jyll; syn.: ajle·hul 1´2, ajle·pluns]
= fordybning el. hul ved mødding, hvori møddingvand og ajle fra stalden samler sig. Der blev gravet et Hul ca. 4 Alen i Kvadrat og 2Ô Alen dybt. Om Foråret blev det fyldt med Jord og Græstørv. Ajlen fra Møddingen blev gennem en gravet Rende ledet ned i Hullet. Om Efteråret, når Arbejdet var gjort, skulde man smide a ¡edϪku·Ï ud, dvs. grave den med Ajle gennemtrukne Jord op af Kulen; når den så var tørret så meget, at den kunde læsses på Vogne, blev den kørt ud på Engene. $Fjolde. \ (også, i yngre kilder) = ajlebeholder, ajlebrønd [spor. afhjemlet; syn.: ajle·hul 2, ajle·kumme] ajelku·l var det første man sagde (dvs. den tidligst anvendte betegnelse), da man begyndte at bygge Ajlebeholdere. SVJy.
| ajle·kilde | ajle·kumme |
| Sidens top | |