agter·kastel

agter·pik

agterlig

adj. _ aw·tèrlè Vends (AEsp.VO.); a÷wtèlè $Børglum; a§tèlè $Lild (F.); *atle Han.

[muligvis < Çafter; jf. nedertysk achterliek, norsk dialekt attarleg; kun anførte steder i NJy og Thy´N; syn.: baglig 3.2]

= tilbagestående i åndelig henseende, svagt begavet (modsat fremmelig).

agter·kastel	agter·pik
Sidens top